Om Projektet

OK-Fonden har sammen med Støtteforeningen Margurittens venner gennem længere tid søgt en kommunal partner til at udvikle en bydel, som er særligt indrettet til at støtte og give livskvalitet til mennesker med demens. Valget faldt på Odense Kommune og samarbejdserklæringen blev underskrevet d. 3. juni 2015.

OK-Fonden vil, i et tæt samarbejde med Odense Kommune, bygge og drive ”Byen for livet” en demensbydel i Odense. Bydelen forventes at huse mellem 200-300 mennesker med demens. Den vil med sin størrelse og nytænkning, i både form og indhold, være den første af sin slags i Danmark.

Målet er at skabe rammerne for et liv med selvstændighed og livskvalitet på trods af en sygdom, der gør folk dybt afhængige af andre. Det betyder, at der skal skabes boliger og indsatser, der gør livet så attraktivt som muligt i alle faser af sygdomsforløbet med demens.

Forprojektet skal muliggøre samskabelsen af banebrydende socialt, psykisk og fysisk miljø, hvor mennesker kan blomstre – også med en så alvorlig sygdom som demens. Omgivelserne skal understøtte, at beboerens familieforhold kan forblive intakte og befordre øget livsglæde og en følelse af fortsat at være en del af samfundet. Målet er en habiliterende og værdig livsførelse for personer med demens i samliv med deres pårørende.

Ambitionen er, at viden og erfaringer fra arbejdet i forprojektet vil kunne føre til at Demenslandsbyen bliver verdens førende behandlingssted for målgruppen – og sprede viden og inspiration til hele verden over de følgende årtier.

Grundpillen i forprojektet er tværgående samarbejde. Viden samles, kvalificeres og udvikles i samarbejder på tværs af sektorer: Fonde, demensfaglige, ledelsesfaglige, pårørende og personer med demens selv, forskere, sundhedsfaglige, byggesektoren og lokale frivillige.

Det ambitiøse byggeri finansierens af OK-Fonden, og det vil have positiv betydning for både velfærd, vækst og byudvikling i Odense.

Det Obelske Familiefond har ligeledes støttet projektet med midler til at undersøge udfordringer og muligheder i projektet.

I alt lever omkring 90.000 danskere med demens. En sygdom, der skaber omfattende forandringer i livet for både den ældre og for de pårørende.

TAG DEL

For at sikre os at vi får så meget viden som overhovedet muligt med i projekt Byen for Livet, har vi valgt at samle det hele på www.tagdel.dk, en online platform som bruges til vidensdeling. At “tage del” handler om at være en del af noget større. Det er en metode hvorpå at DU kan bidrage med din viden, dine tanker og få svar på dine spørgsmål.

For at gøre brug af Tag Del skal du først oprette en profil for at kunne bidrage med dine idéer, udfordringer samt forslag og feedback til eksisterende udfordringer.

Her er et par gode tips og trick, som kan gøre din oplevelse på Tagdel endnu bedre:

Sørg for at en udfordring ikke står to gange - kig udfordringerne igennem og se om din idé til en udfordring allerede er indeholdt i en eksisterende udfordring.

Placer udfordringen under den rigtige kampagne. Handler udfordringen eksempelvis om hvad der skal ske af aktiviteter i et rum passer den bedst under kampagnen “Metoder & Organisering”. Handler den om rummets opbygning/udseende passer den bedre under “Demens & Byggeri”. Og handler den om et specifikt rum for pårørende-aktiviter passer den under “Inddragelse af Pårørende & Omverden”.

Hvis du har problemer med tagdel.dk, så ring eller skriv en mail til os, så giver vi en hjælpende hånd. Og husk at invitere venner, bekendte og familie til også at bidrage.

God fornøjelse.

Målet er at skabe rammerne for et liv med selvstændighed og livskvalitet på trods af en sygdom, der gør folk dybt afhængige af andre.

Tidslinje

Partnere

OK-Fonden
Odense Kommune

Støtteforening

Firkant
Støtteforening
Firkant

Økonomisk støtte

Firkant
Obelske
Firktant

Nyheder

Her på en af de sidste dage inden ferien tog vi, sammen med Mai Britt fra Prinsesse Benedikte Centeret, på besøg hos Khora Virtual Reality for at undersøge hvordan Virtual Reality kan hjælpe os, med at give folk en dybere forståelse af det at have demens.
Vi kom ud derfra lettere svimle, men med masser af gode tanker om hvordan vi kan bruge den spændende teknologi.
Man kan forresten besøge dem i Kødbyen i KBH, hvis man er nysgerrig :)
... Se mereSe mindre

Se på Facebook

Byen for Livet har delt Tag dels billede.

De dejlige folk hos TAG DEL hjælper os for tiden med denne kampagne, hvor vi samler på gode øjeblikke med demens, for at kunne skabe flere i fremtiden. Kom ind og del din historie :)
... Se mereSe mindre

TAG DEL laver en kampagne sammen med Byen for Livet - Odenses kommende demensbydel - hvor vi samler de gode øjeblikke med demens. For dem er der også. Via dem vil vi skabe endnu flere gode øjeblikk...

Se på Facebook

Byen for Livet ønsker Odense Kommune tillykke med deres nye direktør, for Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune Gitte Østergaard. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde, ikke mindst i styregruppen hvor Gitte er medlem. ... Se mereSe mindre

Se på Facebook

I dag er vi i Odense for at give sparring til de 7 kommuner som er med i forløbet Demensrummet.
Al den mest gængse viden vi også har kigget ind i det sidste års tid, er ved at være alment kendt :) Dejligt, håber det bliver omsat til flere gode fremskridt som kan højne livskvaliteten hos mennesker med demens :)
... Se mereSe mindre

Se på Facebook
Læs mere på Facebook